Kultur-klaphatte (Om TV2s manglende valgdækning af EU valget)

Læserbrev i dagens Berlingske Tidende:

De seneste par dage har et par kulturordførere på Christiansborg været meget om sig med ønsket om at DR eller TV2 skal vise fodboldkampen imellem Sverige og Danmark d. 6. juni 2009.

Hvis bare de selvsamme politikkere kunne mande sig op og gøre noget med TV2s massive nedprioritering af EU valget dagen efter d. 7. juni. Et valg, hvor vælgerne får endog meget ringe mulighed for på TV2 at få viden om de forskellige opstillede partier og lister. Der er kun arrangeret én partidebat d. 3. juni mindre end en uge før EU valget. Ellers skal vælgerne dækkes ind af TV2 nyhederne og TV2 News (som de færreste kan se).

TV2s nedprioritering er et slag for flere sofavælgere. Så måske de kulturelle klaphatte skulle rette deres fokus imod noget mere væsentligt end en fodboldkamp. Nemlig demokratiet. Men det lader til, at de i stil med TV2 er hamrende ligeglade med det.

Flemming Leer Jakobsen, Vejle

Se også denne løbende opgørelse over
TV2 Nyhedernes dækning af EU valget d. 7. juni 2009
» Del på Facebook » Ping this! »
Udgiv indhold