Folkebevægelsens forslag for net-neutralitet blev vedtaget af EU-parlamentet den 3. april 2014

Folkebevægelsen Mod EU skrev den 3. april 2014:

PRESSEMEDDELELSE: - Det er en sejr for alle, der ønsker et frit internet, fremfor et internet, hvor forbrugerne kun har adgang til de internettjenester, som telegiganterne mener, de kan tjene penge på, siger Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU

EU-parlamentet stemmer den 3. april om en pakke nye regler, som skal skabe et sammenhængende EU-marked for al elektronisk kommunikation.

Men de nye regler risikerer, at underminere det frie internet – også kaldet netneutraliteten - da de gør det muligt for televirksomhederne og internet udbyderne at bestemme hvilke tjenester og hvilket indhold på internettet, som forbrugerne skal have lov at have adgang til.

I den forbindelse har EU-parlamentet vedtaget en række forslag, som Rina Ronja Kari har været med til at stille, som skal sikre, at de nye regler ikke underminerer det frie internet – også kaldet netneutraliteten.

"Netneutralitet sikrer, at internetudbydere ikke kan prioritere nogle tjenester frem for andre. Det kan f.eks. være at Skype internettrafik bliver nedgraderet til fordel for egne tjenester."

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger:

EU-parlamentet har vedtaget en pakke nye regler, som skal skabe et sammenhængende EU-marked for al elektronisk kommunikation.

Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger:

- Hvis EU-kommissionen får sin vilje, så skal televirksomhederne og internet udbyderne have mulighed for at bestemme, hvad vi som forbrugere har adgang til på internettet.

- Dermed skaber man et A og et B hold på internettet. A holdet bliver de store service udbydere som Netflix, Spotify og Facebook, der har råd til at betale kassen til internetudbyderne for at få adgang til forbrugerne. B holdet bliver de service udbydere, der ikke har råd til det - det gælder f.eks små og nyopstartede virksomheder.

- Fremtidens internet risikerer at blive et internet, hvor vi kun har adgang til de tjenester og data, som telegiganterne mener, de kan tjene penge på. Det er oplagt at det kun ville være de tjenester, som de selv udbyder.

- Derfor er jeg enormt glad for at EU-parlamentet i dag har vedtaget de ændringsforslag, jeg har været med til at stille om at beskytte net neutraliteten og sikre at televirksomhederne behandler al internet data og content på lige vilkår og uden unødig diskrimination.

- Det er en foreløbig sejr for net neutraliteten i de kommende forhandlinger med Rådet, som nu skal tage stilling til pakken.

Fundet her:
/ EU-parlamentet vedtager Folkebevægelsens forslag om at sikre det frie internet (Rina Ronja Kari @ Folkebevaegelsen.dk) (3. april 2014)

Denne nyhed er så vidt jeg lige kan se online omtalt i Berlingske medier som BT & Berlingske.dk:

/ EU-politikere slår et slag for internethastigheden (B.dk)  (3. april 2014)

/ EU-politikere slår et slag for internethastigheden (Bt.dk) (3. april 2014)

Computerworld.dk & Version2.dk har ikke noget om det.

Pressefrihed er også friheden til at fravælge nyheder, som redaktionen ikke vil fremme.

Flot arbejde af Folkebevægelsens Rina Ronja Kari :)

» Del på Facebook » Ping this! »
Udgiv indhold