You are here

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU sætter stopper for misbrug af EU midler til udflytning af jobs

» Del på Facebook » Ping this! »

Et flertal i EU's parlament pålægger Kommissionen at undersøge misbrug af EU-støtte til udflytning af job.

Det har tilsyneladende vakt stor opstandelse i EU, at danske virksomheder er blevet afsløret i at modtage millionstøtte fra EU til job, de har flyttet til Polen.

Torsdag (den 3. april 2014, flj) vedtog et flertal i EU-Parlamentet, at EU's millionprojekter skal undersøges for misbrug af EU's millioner til udflytning.

Det skete, da den danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU torsdag fik flertal for to forslag, der skal stoppe misbrug. Alene Polen har de seneste seks år uddelt 500 milliarder kroner fra EU.

- Det er vigtigt, at vi får stoppet, at EU-midler anvendes til udflytning af arbejdspladser, siger Rina Ronja Kari.

Konkret pålægger EU-Parlamentet kommissionen at sætte gang i en undersøgelse af alle projekter, der har fået EU-støtte og tjekke, om pengene er gået til produktion, der er flyttet fra et EU-land til et andet.

EU's kommissær for regional udvikling, Johannes Hahn, har tidligere slået fast, at det er i strid med EU's regler at modtage EU-støtte til arbejdspladser, der er flyttet ud.

/ EU-milliarder kulegraves efter udflytning af danske job (Fagbladet3F.dk) (5. april 2014)

Fagbladet3Fs research har afdækket at Royal Greenland, Carlsberg, Skiold, Flügger og LM Wind Power har fået EU-midler til udflytning af danske jobs til andre EU-lande:
/ Danske job flytter til Polen med ulovlig EU-støtte -(Fagbladet3F.dk) (13. februar 2014)