EU godkendelse af afregning for strøm har ventet 9 måneder

Energistyrelsen sendte den såkaldte notificering til EU om de ændrede afregningsregler (for strøm, flj) 23. juli 2013 – altså for ni måneder siden – og godkendelsen lader fortsat vente på sig. Styrelsen afviser at kunne gøre mere end at give EU-Kommissionen de svar, som den efterspørger.

De danske husstandsmøller har ligesom solcellerne været voldsomt plaget af skiftende energipolitik, og selvom regeringen fik vedtaget en ny støttesats til møllerne for et lille års tid siden, er salget af møllerne gået fuldstændigt i stå. EU mangler nemlig stadig at godkende de støttede afregningssatser for strømmen fra møllerne.

En af de virksomheder, som må se potentielle kunder afholde sig fra at investere i husstandsmøllerne, er HS Wind, som producerer den største husstandsmølle herhjemme, Viking 25 kW.

Indtil videre er der dog ikke det store salg. Kunder, der vælger at investere i møllen, kan nemlig ikke vide sig sikre på afregningsprisen på 150 øre/kWh, før den er endeligt godkendt af EU, da EU vurderer afregningssatsen til at være statsstøtte, eftersom pengene udbetales af Energinet.dk, en statsejet virksomhed.

/ Husstandsvindmøller bremset af snøvlende EU-bureaukrati (Ingeniøren) (30. april 2014)

Kristian Jensen måtte som skatteminister genfremsætte en lov i 2009, da Skatteministeriet havde glemt at notificere loven over for EU-kommissionen.

/ Grundlovsbrud: Kristian Jensen glemte at få godkendt en lov hos EU-kommissionen (Denmarkonline.dk) (6. oktober 2009)

Da var loven allerede blevet underskrevet af Margrethe den 2.

» Del på Facebook » Ping this! »
Udgiv indhold