softwarepatenter

30 procent tvivlere blandt Ingeniører om Patentdomstolen

DR P1 Orientering den 30. april 2014:

De næste uger kommer vi til at blive fortrolige med betegnelsen: "Den fælles europæiske patentdomstol".

For senere på måneden skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal være med i patentdomstolen eller ej. Mange politikere fremstiller den fælles europæiske patentdomstol som en stor fordel for virksomheder, der vil få lettere ved at søge patenter på opfindelser og produkter i hele Europa.

Det håbløse ved softwarepatenter v. 3.0

Initiativet mod Softwarepatenter statusopdatering den 10. april 2014:

Det håbløse ved softwarepatenter v. 3.0

I 2006 fik Hewlett-Packard i USA godkendt et patent på en bignum-implementation - altså en computerrepræsentation af arbitrært store tal. Idéen i patentet går simpelthen på at repræsentere tal som strenge af cifre i base B^n (altså B opløftet i n'te potens), hvor B er fast, og n er valgt så B^n fylder et "machine word" (altså den "naturlige" dataenhed for en given maskine - på en typisk moderne computer er et word 4 eller 8 bytes á 8 bits, dvs. 32 eller 64 bits). Patentet indeholder en algoritme til at foretage en automatisk konvertering mellem en fast base (f.eks. decimale tal) til denne repræsentation.

Imidlertid er både repræsentationen og algoritmen i patentet beskrevet i Don Knuths "The Art of Computer Programming" fra 1968. Knuth selv påstår ikke at have opfundet den - han giver kildehenvisninger der strækker helt tilbage til 1912.

M.a.o. lykkedes det HP at patentere noget de ikke bare ikke selv havde opfundet, men som faktisk havde været publiceret matematisk fagviden siden længe før computerens opfindelse.

» Del på Facebook » Ping this! »
Udgiv indhold